Hvilke lamper skal du hænge i køkkenet? Her er 5 forslag

Det er vigtigt med en god belysning i dit køkken. Det er her, hvor du tilbereder maden, og derfor er det naturligvis vigtigt, at du kan se, hvad du laver. Derfor kræver det også, at du har den helt rigtige belysning.

For mange menneskers vedkommende betyder det, at de har flere forskellige lamper i køkkenet. På den måde kan de få forskellige slags belysninger forskellige steder i rummet. Nogle steder vil du formentlig gerne have en klar og praktisk belysning, hvorimod du andre steder hellere vil have en hyggelig belysning. Hvis du er i tvivl om, hvilke lamper du skal vælge, kan du med fordel læse videre. Her bliver det nemlig gennemgået, hvilken slags lamper du kan vælge til dit køkken.

Størrelsen på køkkenet

Når du skal have lamper i køkkenet, kommer antallet og valget af lamper blandt andet an på, hvor stort køkkenet er. Hvis du har et stort køkkenalrum, får du uden tvivl brug for flere lamper, end hvis du blot har et mindre tekøkken på få kvadratmeter. Derfor skal du altså sørge for at vælge belysning, så hele køkkenet bliver lyst på en meningsfuld måde.

Hvis du har mulighed for at spise i køkkenet, skal du naturligvis have forskellige slags lys. I selve køkkenet er det en god idé med et ret skarpt lys, så du altid kan se, hvad du laver. På den måde minimerer du også risikoen for snitteskader.

Til gengæld er det mere hyggeligt med et mere afslappet lys i spiseafdelingen af køkkenet. Hvis du altså har sådan en del. Derfor bør du altid inddrage køkkenets størrelse og funktioner, når du skal udvælge lamper.

Praktik fremfor alt

Et køkken skal være rent. Derfor er det også en god idé med praktiske lamper, der ikke fylder mere end højest nødvendigt. Hvis du har nogle store lamper med mange detaljer, er det formentlig ikke i køkkenet, du bør hænge dem. Her bør lamperne i stedet være praktiske og flade.

Fremfor udseende bør du fokusere på praktik. Lamperne vil blive udsat for mados og fugt, derfor er det vigtigt, at de er fremstillet af et holdbart materiale. Af samme grund er det også en god idé, at lamperne er relativt flade og/eller små, så de sidder så højt oppe i loftet som muligt. Af den grund er der også mange, der vælger spotlys til deres køkken.

Derudover er der også mange, der har lys på væggene i køkkenet. I så fald er lysene ofte placeret der, hvor du skal tilberede maden. På den måde kan du få det optimale lys, når du skal skære og tilberede din mad. Det er naturligvis også vigtigt, at dette lys er praktisk, så det i vidst muligt omfang undgår at blive tilsværtet med mad og væsker.

Det rette materiale

En køkkenlampe er mere udsat end eksempelvis en stuelampe. Derfor er det også vigtigt, at du vælger en lampe af det rette materiale. Lamper i køkkenet skal nemlig kunne holde til lidt af hvert. Derfor er det typisk en god idé at undgå lamper, der er fremstillet af stof eller andet materiale, der er vanskeligt at rengøre.

Lamperne vil blandt andet blive udsat for mados, hvilket kan gøre dem vanskeligere at rengøre. Derfor kan du gøre livet meget nemmere for dig selv ved at vælge et materiale, der har en glat overflade og som tåler rengøringsmidler.

Hvis du har et tilstrækkeligt stort køkkenområde, kan du ofte godt have finere lamper i spiseafdelingen. Her bliver lamperne nemlig ikke udsat for ligeså meget mados. Derfor er der også mere lempelige krav til, hvad disse lamper skal kunne holde til.

Æstetisk belysning

Selvom lyset i køkkenet først og fremmest skal være praktisk, har du også masser af muligheder for at bringe æstetik ind i køkkenet. Hvis du har køkkenskabe med glaslåger, kan du vælge at få spotlys ind i skabene. Det skaber et rigtigt flot udtryk. Det kan også være en praktisk belysning, hvis du for eksempel bare skal hente et glas i køkkenet.

Hvis du har et spiseområde i køkkenet, kan du også godt vælge nogle flotte spisebordslamper hertil. Lamperne i spiseafdelingen vil være mindre udsatte end lamperne i køkkenafdelingen. Derfor kan du også sagtens vælge nogle lamper, der fylder mere end køkkenlamperne.

Hvis du gerne vil sætte et mere personligt udtryk i køkken, kan spisebordslamperne være et fantastisk værktøj.

Sørg for at lamperne passer til køkkenets udtryk

Lamper er tit en undervurderet del af indretningen. Faktisk har lamperne en stor mulighed for at påvirke selve indtrykket i et rum. Tænk blot på, hvor malplaceret en hightech-lampe vil være i et gammeldags indrettet rum med tunge træmøbler. Derfor er det også vigtigt, at lamperne passer til køkkenets øvrige udtryk.

Når du derfor skal udvælge lamper til dit køkken, bør du også skele til den indretningsstil, du allerede har valgt til rummet. Hvis du har et moderne udtryk i køkkenet, bør dine lamper også være moderne – og vice versa hvis du har et ældre udtryk.

Ligesådan skal farverne også harmonere. I Danmark har mange valgt et lyst køkken med mange hvide elementer. Heldigvis er hvid en nem farve at kombinere med andre. Hvis du derfor er meget glad for farver, kan du sagtens opsætte en farverig spisebordslampe som et kærkomment twist. Eventuelt kan du understøtte farven ved at have pynt og interiør i køkkenet, der har samme farve.

Her kan du finde dine drømmelamper til køkkenet

Hvis du ikke ved, hvor du kan finde de lamper til køkkenet, som du drømmer om, kan du med fordel tage et kig på de mange lamper fra Andligt.dk. Her finder du et stort udvalg af forskellige lamper i forskellige designs, farver og former. Derfor vil du uden tvivl også kunne finde netop de lamper, som du skal bruge til dit køkken.

Menu
Top