Udgivet i BageMagasinet

5 lækre kager du kan lave nemt og hurtigt

Af Bagemaskinen.dk

Selvom du ikke er en erfaren bagersvend, så kan du sagtens lære at mestre kunsten at bage lækre kager. Det er både hyggeligt og sjovt at bage og servere en god hjemmelavet kage for familien eller vennerne.

Hvis du gerne vil troppe op til næste søndagsbrunch med noget hjemmebag, eller hvis du gerne skal stå for desserten til næste fødselsdagsfest, så læs med i denne artikel.

Her har vi samlet 5 super lækre og nemme kager, som med garanti vil blive et hit der hjemme.

1. Den klassiske chokoladekage

Du kan ikke gå fejl med en chokoladekage, for hvem elsker ikke chokolade? Chokoladekager kommer i mange forskellige varianter, og du kan selv være kreativ med diverse tilføjelser.

Den klassiske dej til chokoladekagen består ofte blot af hvedemel, kakao, sukker, æg og bagepulver. Dertil kan du komme hakkede chokoladestykker eller nødder i kagen. Du kan også blande en lækker sukkersød glasur med chokoladestykker, der kan pynte på toppen.

2. Grøntsagskagen: det "sunde" valg

Det er faktisk super nemt og lækkert at snige nogle revede grøntsager ind i kagen. Ikke nok med at det tilføjer lidt sundhed til desserten, så giver det også kagen en lækker svampet og saftig konsistens. Du kan for eksempel finde en opskrift på en lækker squashkage hos gastry.dk. Du vil med garanti ikke kunne smage, at der er squash i kagen, men grøntsagen gør underværker for den gode kagekonsistens.

Gulerodskagen er også en klassiker, og dertil kan du røre en lækker ostecreme af neutral smøreost, flormelis og vaniljesukker, der kan komme på toppen.

3. Kanelsnegl eller kanelkage

Kanelsneglen er en dansk favorit, og den er heldigvis også dejlig nem at lave hjemme i køkkenet. Hvis snegleformen er for forvirrende, så kan kanelsneglen snildt blive til en kanelkage med knasende brun farin på toppen.

Dejen til kanelsnegle består af hvedemel, smør, æg, mælk og lidt stødt kardemomme. Så handler det bare om at samle en klistret remonce af smør, brun farin og kanel, som skal smøres på dejen, før den rulles sammen til en snegl. Et godt tip er også at give toppen af kanelsneglen et lag af remonce, før den kommer ind i ovnen. Når sneglene er kølet af, så kan man komme et lækkert lag hvidt glasur på toppen, så ligner det næsten de snegle, som man kan købe hos bageren.

4. Hindbærsnitte

Hindbærsnitter er faktisk bare en smørkiks med lidt marmelade ind imellem, men det smager helt fantastisk, og så er det både nemt og hurtigt at lave. Smørdejen samles med smør, hvedemel, flormelis, æg og vaniljesukker. Så smøres dejen ud på en bradepande, så den er formet som en stor firkant.

Når dejen er gennembagt og gylden, så kan man stille den til afkøling, før den pyntes med hindbærsyltetøj på den ene side. Så skal man blot lægge den anden del af dejen oven på syltetøjet og så har man sin hindbærsnitte. Pynt til sidst toppen med hvidt glasur og krymmel eller et drys frysetørrede hindbær.

5. Cookies med chokoladeknapper

Stort set alle er vilde med cookies, og det smager altså en hel del bedre, når man laver dem selv. Det er især lækkert, hvis man formår at ramme den helt rigtige konsistens, hvor ens cookies stadig er varme og bløde inde i midten. Den klassiske cookiedej består af hvedemel, smør, æg og sukker, men du kan sagtens være kreativ og spæde til med kakaopulver, citronsaft, vaniljepulver og meget andet.

Det lækreste er, hvis dejen tilføres lidt knas i form af chokolade eller nødder. Det kunne for eksempel være m&ms, hakkede hasselnødder, mørk chokolade eller hvad end, du synes kunne smage godt i din cookie.

Find det du mangler på bagemaskinen.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 5.883 produkter fra mere end 171 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 11.590 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-11-04 08:58:32.

50
Produkttyper
5.883
Produkter
171
Forhandlere
11.590
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.